Monday, April 22, 2013. Så er vi i Frankrig igen. Ha der er blevet længere mellem indlægene, men vi smager stadig på vin. Det er ingen sag at få 3 herlige flasker på bordet, men det straks sværere at få en række kalendere for nogle granvoksne mænd til at gå op. Men det er lykkedes, og her kommer 3 skarpe meldinger på helt nye typer vin - på bloggen før. Denne gang kom der hvid bordeaux, Gamay fra Bugey, og Cote Rotie, bum. Panelet var begejstret og den forsvandt hurtigt.

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem. 2010 Samsara Rancho La Vina V.

Intet prægtigere end druens saft har nogen sinde været skænket mennesket af Gud. Sådan skulle den græske filosof, Platon have sagt - og vi bliver i det græske. Nu skal du, kære læser, ikke begynde at tro, at jeg drikke meget græsk vin. Dette er faktisk min første oplevelse med vin fra Grækenland. Her på bloggen er der tidligere blevet anmeldt græske vine. De endte i hver sin ende af karakterskalaen. Den ene, Lyrarakis Kotsifali 2011. Faldt helt igennem, mens den anden,.

TerraVin, Marlborough, New Zealand. Oversøisk pinot noir, jeg har det lidt blandet med disse, har desværre alt for tit oplevet for meget sødme til min smag. Denne her er derimod lækker og med stor charme. Cloudy i sit udtryk, tyder på at vinen er ufiltreret. Vinen har en tydelig rød frugt profil af røde ribs og hindbær. Der er beskidte noter af støv og sted. I munden er der stor friskhed og masser af syre.